Personer, som under spirituelle seancer lader sig besætte af guder eller ånder, kaldes for åndemedier. I Thailand går de under den folkelige betegnelse: khon song.
Kun et fåtal af de turister, som gæster Thailand, stifter bekendtskab med sådanne medier. Alligevel har landet mange af dem, det skønnes, at der findes mere end 100.000 åndemedier i nutidens Thailand.
Og det er ikke alene i tilbagestående, landlige omgivelser medierne findes. Sideløbende med at store befolkningsgrupper i det seneste halve århundrede er flyttet til de større byer, er ånderne taget med. Alene i metropolen, Bangkok, menes det, at for hver 1.000 indbyggere findes der tre åndemedier.
Seancen
Stort set alle åndemedier i Thailand har et sted, som oftest et lokale i deres bolig, de kalder for tam nak. Det er her, seancen afholdes. Og stedet benyttes ikke til noget som helst andet.
Det centrale møbel i tam nak er et trappeformet alter. Af thaierne kaldes det for hing bucha eller dto kru (lærens bord).
Alterets vigtigste placering er den øverste hylde, her står en eller flere buddha-statuer. Lige under Buddha ses afbildninger af berømte munke. På næste trin er de indiske guder og på det derunder træffes kinesiske guder, lokale guder/ånder og royale ånder (afdøde konger). Nederst placeres blomster, frugter og andre gaver.
En seance åbner med at åndemediet står eller sidder foran alteret. Han eller hun beder til guderne/ånderne der er afbilledet på det. Efter et minut eller to hiver mediet efter vejret, hvorefter han/hun bevæger og opfører sig anderledes end hidtil. Er det en gammel ånd mediet bliver besat af, gennemgår kroppen rystelser.
Ofte akkompagneres seancen af musik, der skaber en intens atmosfære. Især trommen er et hyppigt anvendt instrument.
Efter dette indledende ritual er mediet besat, og ånden/guden taler nu gennem hendes/hans mund. Som oftest er det med en anden røst end den normale. Og af og til foregår dele af talen på et fremmed, uforståeligt sprog – guddommen sprog. På thai pasa tep.
Ånden indgår herefter i en dialog med de tilstedeværende. På skift stiller de fremmødte spørgsmål. Inden hvert spørgsmål tænder spørgeren et stearinlys eller en røgelsespind.
Ånden/guden tiltales som poo (fader), og den kalder de tilstedeværende for luuk (børn) eller luuk chang (elefantbørn). Det besatte medie omtaler ånden som maa (hest).
Efter en tid tager ånden/guden afsked og forlader den besatte krop. Af og til synker denne på dette tidspunkt sammen på gulvet. Men kun i et øjeblik. For i næste nu vender mediet tilbage til sit legeme med fuld kontrol.
Forestillinger er til ende. Bagefter hævder mediet altid, at hun/han intet husker om, hvad der er sket under seancen.
Ånderne
Thailandske åndemedier bliver stort set altid besat af den sammen ånd/gud under seancerne. Enkelte medier har dog to eller tre ånder som på skift overtager deres krop. Nogle af disse ånder manifesterer sig imidlertid kun til bestemte højtider.
Et billede eller en statue af et medies ånd/gud står som regel midt på alteret i tam nak. Stort set alle ånder/guder tilhører en af følgende hovedgrupper:
- Thailandske guder
- Indiske guder
- Kinesiske guder
- Historiske personer
Førhen blev mange medier besat af lokale thailandske guder, men det sker efterhånden sjældent. Nu om dage er det som oftest guder/ånder, der er kendt over hele landet, som tager ophold i medierne.
Et kendetegn for medier, der besættes af kinesiske guder, er, at de udfører ’mirakler’. Nogle går på glødende kul og andre sidder på stole med sæder fyldt med skarpe knive eller sylespidse søm.
De historiske personer, der optræder i seancerne, er som oftest afdøde munke eller konger. Især kong Chulalongkorn (1868-1910) tager ophold i mange mediers kroppe. Dette til trods for at selv samme Chulalongkorn under sin regeringstid indførte forbud mod at åndemedier udførte deres hverv.
Under seancerne er mediet klædt i gevandter der repræsentere guden/ånden. Er der tale om en indisk gud, er mediet således klædt i indiske klæder og så fremdeles.
Ånderne, der manifesterer sig, påstår, at de ønsker at hjælpe de tilstedeværende mennesker. Det begrunder de med, at de ønsker at opnå merit for at:
- Gøre bod for tidligere handlinger
- Blive genfødt på et højre stadie
Motiverne udspringer dermed fra et buddhistisk verdenssyn. Ganske som medierne er alle ånderne da også buddhister, det gælder selv guderne.
Hvad ånderne hjælper med
Når klienter opsøger et åndemedie er det som oftest for at få hjælp med følgende:
- Bedre helbred – kurere sygdom
- Råd angående arbejde, forretninger, studier
- Råd angående familieproblemer eller kærlighedskvaler
- Få lykke – slippe af med dårlig lykke
- Forudsigelser – af bl.a. lotterinumre
Førhen var en af mediernes centrale opgaver også at forbedre markernes fertilitet. Men i dag, hvor mange medier har hjemme i byerne, er denne opgave knap så efterspurgt.
Til gengæld yder åndemedier hyppigt hjælp til folk med psykiske problemer. Det er trods alt en del billigere at besøge et medie frem for en psykolog eller en psykiater. Foruden thaierne også anser det for mere respektabelt at opsøge et åndemedie frem for an hjernevrider.
Ingen medier (ånder) er i stand til at hjælpe med alle slags problemer. I stedet har de specialiseret sig i bestemte opgaver. For eksempel er medier, der bliver besat af kinesiske guddomme, som oftest gode til at hjælpe med forretningsproblemer.
Under seancerne får klienterne ofte at vide, at deres problemer skyldes, at de befinder sig i en periode med slet lykke, eller at de har dårlig karma (fra et tidligere liv). Som oftest modtager de konkrete råd om, hvordan de skal gøre merit for at afbøde dette.
Hvem bliver åndemedie
Både mænd og kvinder kan blive åndemedie, alligevel er hovedparten af dem, der er det, kvinder. En væsentlig årsag til dette er sandsynligvis, at mænd kan beskæftige sig med den åndelige verden ved at blive munke. Denne mulighed har kvinder ikke indenfor buddhismen.
Hovedparten af alle åndemedier bliver det imens, de er i trediverne eller i fyrrene. Nogle bliver det som yngre, ganske få allerede som teenagere. Og der findes også eksempler på folk der bliver medie i en høj alder.
De fleste åndemedier er gifte, det gælder både mænd og kvinder. Ofte fungerer ægtefælden som mediets assistent under seancerne.
Sædvanligvis har åndemedier ingen eller kun en kort uddannelse. Og som oftest kommer de fra dårlige sociale kår med en lav indtægt.
At blive åndemedie
Åndemedierne hævder, at det ikke er dem selv, som har valgt at blive medie. Det er i stedet ånderne, der har udvalgt dem som medie. Som oftest begynder det med, at de bliver de ramt af en fysisk eller en psykisk sygdom, læger ikke er i stand til at helbrede.
Af et familiemedlem bliver den syge taget med til et fungerende åndemedie for at blive helbredt. Under seancen får vedkommende at vide, at en anden ånd/gud ønsker at benytte hans/hendes krop som medie. Kun hvis den syge lader ånden gøre det, vil hun/han blive rask.
Det hænder også at personen drømmer eller har visioner om, at en gud/ånd ønsker at benyttet hendes/hans krop som medie. Til gengæld er det mindre almindeligt, at det kommende medie arver evnen fra slægtninge. Om end der er eksempler på det.
Inden en person kan kalde sig åndemedie, skal hun/han have deltaget i to ritualer:
- Eksamensritualet
- Indvielsesritualet
I begge ritualer deltager et erfarent medie, der fungerer som lærermester. Både lærermester og novice er i trance under forløbene.
På thai kaldes eksamensritualet for teab. Formålet med det er at finde frem til, hvilken ånd (eventuelt ånder) der ønsker at benytte novicen som medie.
Indvielsesritualet kaldes også for ’modtage bowle/skål ritualet’. På thai rap kan. Det er under denne seance, novicen forvandles fra ordinært menneske til khon song – åndemedie.
Inden har hun/han dog først forpligtiget sig til at leve efter forskellige regler (se senere). Og bagefter modtager hun/han af lærermesteren en skål/bowle, der fremover skal stå på alteret i hendes/hans tam nak.
I den første tid er det kun familie, naboer og bekendte, der deltager i det nye medies seancer. Men har hun/han succes med sit forehavende, tiltager åndemediets ry, og kundekredsen vokser.
Åndemediers indkomst
Mange åndemedier er i stand til at opretholde en tilværelse ved alene at være medie. Deres indtægter kommer primært fra:
- Klienters betaling for deltagelse i seancer
- Donationer fra klienter der er blevet helbredt eller har modtaget gode råd
- Salg af magiske genstande som talismaner, gudestatuer og helligt vand
Helligt vand (naam mom) er vand, som ånden under seancen har velsignet med besværgelser. Herefter anses det som havende helbredende eller magiske egenskaber.
Krav til åndemedier
Succesfulde medier beholder ikke hele indtægten til sig selv. Det er vigtigt at de giver en klækkelig andel af beløbet som merit (donation) til templet, fattige mennesker og anden velgørenhed. Dem der ikke gør det, bliver anset som værende grådige.
I det hele taget kan åndemedier ikke leve, som de lyster, omgivelserne har visse forventninger til dem. Så vidt muligt skal medierne efterkomme følgende:
- Overholde buddhismens fem leveregler – ikke dræbe, ikke stjæle, ikke lyve, ikke drikke (for meget) spiritus, ikke bedrive usædelighed
- Spise vegetarisk på buddhistiske helligedage – og på dage med seancer
- Praktisere buddhismens Ottefoldige Vej
- Vakse kroppen grundigt før seancerne – kvindelige medier må ikke afholde seancer under menstruation
Derudover afholder de fleste medier sig fra at deltage i begravelseshøjtideligheder. Samt at spise mad der stammer fra sådanne højtideligheder.
Mediets assistent
Da åndemediet altid er i trance under seancerne, har det en assistent, der sørger for, at alt foregår på den rigtige måde. Som oftest er assistenten ægtefælden eller et andet nærtstående familiemedlem.
Blandt assistentens opgaver er:
- Ordstyrer – holde styr på spørgernes/klienternes rækkefølge
- Opvarte mediet
- Fortælle klienterne hvor mange røgelsespinde de skal tænde, og hvor de skal placere dem
- Sælge magiske genstande til klienterne – herunder helligt vand
Åndemediers klienter
Mænd og kvinder i alle aldre, med forskellig social status og uens indtægter opsøger åndemedier. Flertallet er dog midaldrende kvinder med kortere uddannelser. Især mange forretningsfolk, deriblandt markedshandlende, søger hjælp fra medierne og deres ånder.
Åndemediers klienter kan deles op i tre kategorier:
- Dem der fuldt og fast tror på mediets evne
- Dem der mener nogle medier er ægte og andre er svindlere
- Dem der ikke tror på mediers evner
Deltagere, der mener kun nogle medier er ægte, besøger som regel mange medier for at finde frem til et, de føler, de kan stole på. De ikketroende deltager fordi, familiemedlemmer har lokket dem med. Eller slet og ret af nysgerrighed – for underholdningens skyld.
Thaierne har imidlertid en simpel regel for dem, der møder op til seancerne: ”Mai chua yaa lop luu.” Oversat til dansk bliver det til noget i retning af: ”Hvis du ikke tror, undlad at vise respektløshed.”
Endnu en regel, der gælder for dem der møder op til seancerne, er, at de ikke må være klædt i sort. Sort forbindes nemlig med død, og bør derfor kun benyttes i forbindelse med begravelser.
Under seancerne må klienterne heller ikke sidde højre end mediet. Og ganske som kvindelige åndemedier ikke må praktisere, når de har menstruation, må kvindelige klienter heller ikke deltage i seancer, når de har deres periode.
Seneste opdatering: December 2022