Jeg har købt mig en ny bil fra Thailand. Den kører forrygende og er vidunderlig smuk. I det hele taget synes jeg, at thailandske biler er langt smukkere end danske biler. Desuden må jeg indrømme, at jeg aldrig ville have været i stand til at skaffe mig en dansk bil på dette niveau og da slet ikke en så ny årgang, som den jeg har importeret fra Thailand.
Egentlig har jeg aldrig haft held med danske biler. I mit fyrreårige liv har jeg kun haft ganske få af dem, og dem jeg har haft, har jeg kun været i stand til at holde på i kort tid. Blandt mine venner og bekendt havde jeg ry for ikke at interessere mig for biler.
Når jeg kører rundt i mit fine nye køretøj på de danske veje, har jeg bemærket, at en del mennesker kigger skævt til mig. De siger til hinanden: ”Der må være noget galt med ham, siden han har skullet tage helt til Thailand for at finde sig en bil. Han har nok ikke kunnet skaffe sig en dansk bil. Mon ikke hans thailandske bil tidligere har været en udlåns bil, som mange andre også har kørt i.”
På mit arbejde oplever jeg ligeledes små drillerier. Mine kolleger kommer med små kommentarer om, hvor billige thailandske biler er, og hvad man kan gøre med dem til små penge.
Alle disse mere eller mindre ondskabsfulde bemærkninger har jeg imidlertid lært at ignorerer. For jeg har en langt bedre bil end mine danske kolleger. Nutidens danske biler er nemlig ikke særlig pålidelige. Hvis en dansk bil bestemmer sig for at køre til venstre, så kører den til venstre, også selvom man har drejet rattet til højre eller trykket med foden på bremsen. Sådan er det ikke med thailandske biler, de kører i den retning, man drejer rettet, stopper når man træder på bremsen og drøner derudaf, når man jokker speederen i bund.
Før jeg købte min nye thailandske bil, havde jeg flere gange været på ferie i Thailand, hvor jeg lejede forskellige motorkøretøjer, som jeg kørte rundt i. De var alle nyere modeller og havde fantastiske køreegenskaber. Hver gang havde det været en sorgens dag for mig, når jeg skulle hjem igen.
Tilbage i Danmark igen havde jeg altid følt et savn. Selvom jeg både havde hus med have og godt arbejde, var det som om, der manglede et eller andet for at gøre tilværelsen komplet. Hverdagen virkede tom og indholdsløs. Da var det, at tanken opstod, jeg burde købe en thailandsk bil og bringe den med hjem til Danmark.
På internettet fandt jeg et katalog – en database – med fotos af mange forskellige thailandske køretøjer. Ved siden af billederne stod der forskellige oplysninger som alder og om der fulgte anhænger med de enkelte biler.
Det ene køretøj var smukkere end det andet, så det var svært at bestemme sig. Efter noget tid med forskellige overvejelser fandt jeg imidlertid frem til en model, som faldt helt i min smag. Jeg satte mig i kontakt med forhandleren, og vi aftalte, at jeg skulle komme til Thailand og se på bilen.
Næste gang jeg havde ferie, tog jeg derfor til Thailand og så på bilen. Straks blev jeg begejstret, i virkelighedens verden var vognen endnu smukkere end på billeder. Da jeg efter et par dages forløb også fik lov til at prøvekøre bilen, var jeg slet ikke i tvivl. Dette dollargrin skulle fremover være en del af min tilværelse.
Købsaftalen blev indgået og de rette papirer underskrevet. Men jeg kunne ikke straks få min nye bil med hjem til Danmark. De danske myndigheder er frygtelig bureaukratiske og besværlige. Men efter noget tid kom importpapirerne i orden, og med fly blev bilen sendt til Danmark, hvor jeg modtog den en regnfuld – men alligevel vidunderlig – efterårsdag i Kastrup Lufthavn.
Med til bilen fulgte der ligeledes en lille rød anhænger. Den var jeg dog ikke i stand til at få med til Danmark sammen med bilen. Men nu ser det ud til, at papirerne for påhængsvognen også er ved at komme i orden. Når det sker, vil den ankomme med fly, og jeg og min bil vil hente den i Kastrup Lufthavn.
Selvom en thailandsk bil er forholdsvis billig i benzinforbrug, er det ikke helt uden udgifter at have et eksotisk køretøj som dette. For at undgå at min bil kommer til at stille de danske skatteydere til last, har de danske myndigheder forlangt, at man skal have en bankgaranti på det hvide ud af øjnene i tilfælde af, at automobilen bliver indblandet i et færdselsuheld. Desuden sender jeg hver måned penge til Thailand som afdrag til forhandleren.
Alligevel føler jeg, at dette bilkøb har været mit livs bedste handling. Det har jeg ikke fortrudt. Og når denne bil ikke længere er ny og smuk, skiller jeg mig af med den. Derefter tager jeg igen til Thailand – og skaffer mig igen en ny forrygende bil.