Brahmin præster eller brahminer er det hinduistiske præsteskab, som i Indien tilhører den højeste kaste. Dermed burde den slags ikke have nogen betydning i et buddhistisk land som Thailand, hvor kun 0,03 % af indbyggerne er hinduister.
Men det har de, både for den brede befolkning og for samfundets elite.
Brahmin præster i fortiden
Allerede for mere end tusinde år siden var brahmanismen/hinduismen kommet til området, som i dag kaldes for Thailand. Hvor meget den blev praktiseret som i Indien, kan ikke siges, men kastesystemet har aldrig gjort sig gældende i Sydøstasien. Og på en eller anden måde smeltede den sammen med en eksisterende animistisk åndetro.
Senere ankom buddhismen og blev landets dominerende religion. Hinduismen forsvandt som trosretning, men et væld af fragmenter fra den bestod. Selv i nutidens Thailand findes der masser af altre for hinduistiske guder som Brahma, Indra og Ganesha.
Om brahmin præster spillede nogen stor rolle i tidligere tider, kan der kun gisnes om. Men det kom de til senere. I Ayutthaya-tiden (ca. 1350 til 1767) blev der fra Indien lokket repræsentanter fra præsteskabet til landet.
Brahmin præsterne blev ansat ved kongehoffet, hvor de udførte ceremonier og ritualer. Ingen ny konge kunne krones uden medvirken af brahmin præster.
Og embedet blev i de samme slægter, præstegerningen gik i arv fra far til søn. Kun dem der var brahminer af blod måtte videreføre professionen.
Sådan fortsatte det, også efter det nuværende kongedynasti overtog tronen, og hovedstaden blev Bangkok længere ned ad Chao Phraya floden. Alle konger var buddhister, men ceremonier og ritualer udførtes af brahmin præster.
Under kong Prajadhipok (1925-35) blev antallet af brahminer imidlertid reduceret drastisk. En ændret økonomiske situation ved hoffet gjorde, at mange embedsmænd blev afskediget. Blandt disse var adskillige brahmin præster.
På daværende tidspunkt måtte brahminer ikke udføre ritualer og lignende for den jævne befolkning. Derfor blev de hidtidige præster nødt til at tage ordinære jobs.
Dette ændrede sig kort tid efter Bhumibol var blevet konge (1946-2016). Han udstedte et kongeligt dekret, der tillod brahminer at holde ceremonier for hele befolkningen.
Det betød at mange afskedigede brahmin præster og deres efterkommere genoptog den gamle profession. Men nu med primært mennesker fra små kår som klienter.
Nutidens brahminer
Hver gang der påbegyndes noget nyt i Thailand, bør der være buddhistiske munke og/eller brahmin præster til stede for at velsigne projektet. Ofte er det også brahmin præster, som afgør, hvornår projektet skal begynde. Da 9 i Thailand betragtes som et særligt lykkebringende tal, er klokken 9:09 den niende dag i en måned et ofte anvendt tidspunkt.
Der kan være tale om opførelsen eller restaureringen af et hus. Men der kan lige så vel være tale om indspilningen af en film, en tv-soap eller noget helt andet.
Brahmin præsters rolle ved sådanne begivenheder adskiller sig fra munkenes ved, at deres riter ofte er et miks af buddhisme, hinduisme og åndetro. Desuden kan de påkalde populære indiske guder som Indra, Brahma og Ganesha.
Men alle brahmin præster er ikke ens. Lidt forenklet kan de opdeles i tre kategorier:
- Royale brahminer
- Indiske brahminer – som er rejst til Thailand fordi der er overskud af dem i hjemlandet
- Folkelige brahminer
Alle fra de to førstnævnte kategorier har arvet hvervet fra deres fædre og forfædre. Det har de folkelige brahminer langt fra altid. Derfor opfattes de ikke af alle som værende rigtige brahmin præster.
Blandt de folkelige brahminer findes der også kvindelige præster. Som oftest er de blevet det gennem ægteskab med en allerede praktiserende brahmin.
Royale brahmin præster
På thai hedder en brahmin for brahm, og en royal brahmin kaldes for brahm luang.
Selvom der i sin oprindelse er tale om et hinduistisk præsteskab betegner de fleste af Thailands brahminer sig som værende buddhister. Mange af dem har endda været buddhistmunke i en længere periode.
Center for de royale brahminers aktiviteter er Devasathan midt i Bangkok. Templet blev grundlagt af Rama I i 1784 og betragtes som værende Thailands vigtigste hinduistiske helligdom.
Ud for templet findes Den store Gynge. Det er en reproduktion af en gynge, der førhen blev brugt af brahminer til en årlig ceremoni til ære for guden Shiva, hvor fire personer svingede op i 25 meters højde.
En nutidig årlig tilbagevendende begivenhed, hvor de royale brahminer står for ritualerne, er pløjnings-ceremonien, som markerer indledningen på risplantningssæsonen. Den finder sted i den anden uge af maj og forgår på Sanam Luang (nær Grand Palace) i Bangkok.
De royale brahmin præsters vigtigste aktivitet forgår imidlertid knap så ofte. Der er tale om den tre dage lange kronings-ceremoni, hvor en ny konge forvandles fra at være et almindeligt menneske til at blive en levende halvgud.
Kroningen af Rama X:
(På engelsk)
• Thailand Crowns New King in Elaborate Buddhist and Brahmin Rituals
• The Indian influence
Den seneste af den slags ceremonier fandt sted fra den 4. til den 6. maj 2019, da Vajiralongkorn blev kronet til kong Rama X. Der var tale om Thailands første kongekroning i 69 år. Det meste af højtideligheden blev afholdt i tronsalen i Grand Palace.
Seneste opdatering: Juli 2022