Hovedstaden i Cambodja er Phnom Penh. Oversættes bynavnet til dansk bliver det til noget i retning af Penhbjerg eller Penhs bjerg. Et navn der må betragtes som lidt af en selvmodsigelse, da Phnom Penh ligger i et område, der er fladt som en pandekage – uden fyld.
En undtagelse fra den jævne jordbund er en 27 meter høj bakke, som befinder sig cirka midt i byen, ikke langt fra Tonle Sap floden. Bakken er let at bestige, op ad den går en bred trappe med en nihovedet slange, en naga, som gelænder. For enden af trappen finder du byens mest spændende tempel, Wat Phnom.
Wat Phnom
Beslægtede emner
Legenden fortæller, at en velhavende enke ved navn Daun (bedstemor) Penh engang (i år 1372) var ude og gå tur i området. Idet hun nåede frem Tonle Sap floden fik hun øje på en beholder af koki-træ (helligt træ) ude i vandet. Straks bad hun sine tjenestefolk om at bjerge den drivende genstand.
Efter Beholderen var bragt i land, viste det sig, at fem (Buddha) statuer fandtes deri, fire af bronze og en af tilhugget sten. På Daun Penhs foranledning rejstes der på toppen af områdets eneste høj et alter til ære for statuerne.
Siden dengang er højen blevet forbundet med bedstemor Penh. Den fik navn efter hende og kom til at hedde Phnom Penh, Penhs bjerg.
I de følgende år opstod der en by omkring stedet. Denne fik samme benævnelse som højen og kom dermed til at hedde Phnom Penh.
Bakketoppens oprindelige alter er for længst forsvundet, men lokaliteten er blevet ved med at være helligsted. I dag er den hjemsted for et buddhistisk tempel, Wat Phnom. Men tempelhøjen er også bopæl for flere skytsånder.
Daun Penh – Phnom Penhs skytsånd
Ovennævnte beretning er årsag til, at bedstemor Penh betragtes som Phnom Penhs grundlægger. Men ikke nok med det, hun er også hovedstadens skytsånd. Til ære for hende er der på en åben plads nedenfor tempelhøjen rejst en statue af hende.
Statuen opfattes imidlertid ikke som hjemsted for skytsånden. Vil du møde denne, er du nødt til at tage turen op ad tempelhøjens brede trappe. På toppen går du ikke ind i templet men i stedet til venstre og følger den flisebelagt passage langs bygningen.
For enden ad passagen ses først en stor gylden krukke med afbrændte røgelsespinde. Bag den går der et enkelt trin op, vil du forcere det, tager du skoene af. Yderligere et par meter henne findes et pyntet alterbord med en buste af en sorthåret kvinde.
Velkommen til alteret for Duan Penh – Phnom Penhs grundlægger og skytsånd.
Prea Chao – det kinesiske alter
I Cambodja kaldes en skytsånd som Daun Penh for en neak ta. På modsatte side af Wat Phnom findes endnu et alterområde for sådanne. Faktisk er det mere overvældende end alteret for Phnom Penhs skytsånd.
Den centrale skytsånd her bærer navnet Prea Chao. Den iltre udseende statue der ses på alteret betragtes af mange cambodjanere som en af de originale statuer Daun Penh i 1372 fandt drivende i Tonle Sap floden.
Alligevel betragtes Prea Chao alteret i dag som et kinesisk alter. Måske endda som det mest centrale kinesiske alter i Cambodja. Sådan har det ikke altid været, førhen var det et lille khmer (cambodjansk) alter, der ikke fik den store opmærksomhed.
Skiftet kan alteret især takke Pol Pots Røde Khmer for. Dette til trods for at et af de Røde Khmers overordnede mål var at udrydde religion og al anden overtro i Cambodja. Efter de i 1975 tilranede sig magten i landet lukkede de da også alle templer og ødelagde de fleste altre og lignede.
Men af en eller anden ukendt årsag undlod de nye magthavere at destruerede kinesiske gudestatuer de fandt i Phnom Penh. I stedet blev statuerne indsamlet og bragt til Wat Phnom, hvor Prea Chao fik selskab af dem.
Der fik de lov til at stå indtil efter de Røde Khmers fald i 1979. Men i begyndelsen af 1980’erne blev de hentet og bragt tilbage til de steder, de hørte hjemme. Undtagelsen var to statuer, som blev ladt tilbage. Den ene forestiller Xuanzang, en kinesisk munk fra 600-tallet, og den anden er en afbildning af Tudigong, den kinesiske gud for jorden.
Kinesere, der besøgte Wat Phnom, bemærkede de to statuer. De syntes, det var synd for dem, at de var alene på dette fremmede sted. Derfor fremskaffede de statuer, der kunne gøre Xuanzang og Tudigong selskab. Dette skete i så stort målestok, at pladsen snart blev trang.
For at udbedre pladsmanglen blev der i Phnom Penhs kinesiske samfund indsamlet penge til en udbedring. Indsamlingen resulterede i, at der snart var penge til en udvidelse. Og i dag er alter-området en mærkelig hybrid der indeholder elementer fra både cambodjansk og kinesisk åndetro.
Det første du ser, når du kommer der til, er et område med kinesiske lamper, stearinlys, blomster, gudefigurer med mere. Længere inde findes side om side to lokaler. I det ene ses Prea Chao og i det andet står Tudigong og Xuanzang. I begge rum findes der desuden et væld af andre (gude)statuer.
Wat Phnom er et af Cambodjas vigtigste templer, og Prea Chao var førhen et cambodjansk alter. Det sidstnævnte har ændret sig, i dag er Prea Chao et vigtigt kinesisk alter, som hvert år besøges af tusindvis af kinesere. Dette gælder især til højtider som det kinesiske nytår.
Seneste opdatering: November 2020