Beach Roads Soi 6 i Pattaya er en gade fyldt med barer og letpåklædte, frække damer. Her er ikke nær så mange gogobarer som i Walking Street, alligevel må gaden betragtes som Thailands mest lumre destination.
Ifølge thailandsk folketro bringer det lykke at gå mellem benene på en elefant. På Erawan Museet er det muligt at gøre det uden at sætte livet på spil.
Walking Street er Pattayas bedst kendte nattelivsområde med masser af gogobarer og letlevende damer. Gaden giver imidlertid også gode muligheder for at opleve livemusik og anden festivitas.
Amerikaneren Jim Thompson betegnes som grundlægger af den moderne thailandske silkeindustri. Han var så begejstret for thai kultur, at han midt i Bangkok fik bygget et hus, der opførtes efter traditionelle byggeteknikker. Efter Jim Thompson i 1967 sporløst forsvandt i Malaysia blev huset omdannet til museum.
Thailands tidligere konge, Bhumibol Adulyadej (Rama IV), var elsket af det thailandske folk. Selvom han døde tilbage i 2016 pryder hans foto fortsat væggene i adskillige barer.
Terminal 21 er en kæde af indkøbscentre med temaet: rejse. Centrene findes i Bangkok, Pattaya og Korat. Billedet er fra Terminal 21 i Pattaya, som åbnede i oktober 2018.
Førhen var Pattayas strand blot en smal stribe, der tog sig ynkeligt ud. Men for et par år siden nedlagt man barrierer i brinken og fyldte op med sand. Skeptikere mente, sandet hurtigt ville blive ædt op af havets glubske bølger, men de tog fejl, det er der endnu.
Khao Chi Chan eller Buddha Mountain findes syd for Pattaya/Jomtien. Det gyldne billede af Buddha er 109 meter højt og 70 meter bredt.
Pattayas skytsånd findes i Ket Ngam alteret på strandpromenaden ud for Soi 6. Alteret blev rejst i 1957 og blev oprindeligt benyttet af fiskere. I 1994 blev det restaureret og er i dag især populært blandt pigerne, som arbejder i Soi 6.
Førhen var det nødvendigt at tage gennem Bangkok for at komme fra Pattaya til Hua Hin – og omvendt. Sådan er det ikke længere, nu kan turen også tages med katamaranfærge over Thailand bugten.
NB: Ruten overlevede ikke corona-nedlukningen i 2021 og sejler ikke længere.
SkyTrain er en hurtig og billig måde at komme rundt i Bangkok på. Men befinder du dig i nærheden af Chao Phraya floden bør du benytte flodekspressen. For små penge kan du opleve hvordan byen ser ud fra vandvejen.
Paknam er det thailandske ord for flodmunding. I dag er det muligt at tage SkyTrain til Chao Phraya flodens Paknam.
Pattaya er fyldt med barområder, nogle er nye, andre har eksisteret i mange år. Et, der har eksisteret i mange år, har det selvmodsigende navn New Plaza. Her holdes åbent både i dagtimerne og om aftenen – og så er øllene efter thailandske forhold billige.
I thailandske templer kan du se Buddha statuer i otte forskellige positurer (kropsholdninger). Der er tale om en for hver ugedag, onsdag har to.
Vand der kommer ud ad thailandske vandhaner er ikke grundvand som i Danmark men derimod overfladevand, der i regntiden opsamles i store reservoirer. På billedet ses et af Pattayas vandreservoirer.
Nana Plaza er et af Bangkoks red light områder beliggende i Sukhumvit soi 4. Der er tale om et forlystelses etablissement med gogobarer i tre etager. Oprindeligt var det et åbent område, men for et par år siden blev der lagt tag over.
Erawan er Indras trehovedet elefant. Erawan er også navnet på et museum i det sydlige Bangkok. Stedets største attraktion er en stor elefant, det er muligt at komme op i. Der går trappe og elevator op gennem elefantens bagben.
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information
Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept