Her under findes en liste over emner, der relaterer til åndetroen i Thailand.
Emnerne står i alfabetisk rækkefølge. Ord med fremhævet skrift findes som selvstændige emner i listen.

Achan
Tatovør der udfører sak yant. Læs mere på: Magiske tatoveringer i Thailand
Aponsi
Mytologisk skabning, halvt kvinde og halvt løvinde.
Brahmin præst
Eller blot brahmin. Medlem af præsteskabet, der bl.a. står for ceremonierne, når en ny konge krones. Læs mere på: Brahmin præster i Thailand
Erawan Alteret
Thailands mest berømte alter, som findes i det centrale Bangkok. Læs mere på: Erawan Alteret

Garuda
Mytologisk skabning der ofte ses i thailandske templer, hvor den optræder som beskytter mod kaoskræfterne. Menneskekrop med ørnehoved, næb og vinger.

Khon song
Det thailandske ord for åndemedie. Læs mere på: Thailandske Åndemedier
Krom (eller khom)
Gammel khmer skrift, der benyttes i sak yant.
Kruang rang
Det thailandske ord for amulet. De fleste thaier bærer en amulet som værn imod ulykke.
Lak Mueang
Mange større byer i Thailand har en Lak Mueang, som også er hjemsted for skytsånden. Ordet kan bedst oversættes til bysøjle, i Danmark vil vi kalde det byens grundsten. Bedst kendt er den der findes i Bangkok nær Grand Palace.

Naga
Mytologisk slange med fem, syv eller ni hoveder. Ses ofte i thailandske templer, hvor den optræder som beskytter mod kaoskræfter.

Phii
Før i tiden en fællesbetegnelse for Thailands ånder. I dag benyttes betegnelsen mest om vilde ånder. Er ikke nødvendigvis onde, men frygtes af de fleste thaier.
Phra phoom
Jordens ånd. Se: San phra phoom
Phra phrom
Det thailandske ord for guden Brahma. Har fire ansigter. Se: San phra phrom
Pracan amulet marked
Verdens største amulet marked, som er beliggende i Bangkok nær Grand Palace.
Rahu
Mørkets gud, som sluger månen/solen og skaber måne- og solformørkelser. Alligevel er han i Thailand en værdsat gud, der menes at afværge ulykke. Gaver, der gives til ham, skal helst være sorte som for eksempel cola. Symbolet for Rahu er tallet 8.

Sai dam
Sort magi – skadevolden magi.
Sak yant
Thailands magiske tatoveringer. Læs mere på: Magiske tatoveringer i Thailand
San phra phoom
Åndehus for jordens (jordområdets) ånd. Er opført på en enkelt søjle. Læs mere på: Thailandske Åndehuse
San phra phrom
Åndehus der står udenfor større bygninger som hoteller. Læs mere på: Thailandske Åndehuse
San ta yai
Åndehus for forfædrene. Læs mere på: Thailandske Åndehuse
Singha
Udtales Sing, den sidste stavelse er stum. Mytologisk løveskabning, som ofte ses i thailandske templer, hvor den optræder som beskytter mod kaoskræfterne.
Torani
Jordgudinde. Kaldes også Mae Torani (mor Torani) – moderjord. Vises altid med lang slangelignende hår. Afbildninger af hende findes i både templer og barer.

Åndehuse
Boliger for lokaliteters beskyttende ånder. Læs mere på: Thailandske Åndehuse

Seneste opdatering: August 2022