Maik Jensen - Forfatter
Forside | Forfatteren | Romaner | Udgivelser | Noveller | Essay

Noveller fra Thailand

Wan drager til Bangkok

Wan var den ældste af fire søskende. Den øvrige søskendeflok bestod af to brødre, som henholdsvis var 3 og 5 år yngre end hende samt en lillesøster - en efternøler - der var 10 år yngre end Wan.

Sammen med sine forældre og søskende boede Wan i Isan - den nordøstlige del af Thailand. Der havde familien et lille landbrug, hvor de dyrkede sukkerrør og enkelte andre afgrøder. Selvom Isan var Thailands fattigste område, havde husstanden hidtil klaret sig på acceptabelt vis, om end familien ikke på nogen måder havde levet i luksus.

Resten af historien kan læses her


Åndehuset på Koh Samet

Allerede tidlig i gymnasietiden var Jonas godt træt af alt der havde med skolearbejde at gøre. Selvom han ikke var en af klassens åndsamøber, så tilhørte han heller ikke eliten. Derfor var han nødt til at gøre en ekstra stor indsats for at opnå bare hæderlige resultater. Ofte følte han at hele livet var blevet til skolearbejde. Det var nemlig vigtigt at få en uddannelse. Det sagde hans forældre i al fald. Så mon ikke det var rigtigt.

Alligevel følte Jonas han havde mistet sin frihed og at den var blevet erstattet af regler som skulle lystres. Det hele drejede sig om karakterer og eksamener som skulle bestås. Derfor havde han, straks efter han havde fået huen på hovedet, lyst til at prøve noget andet end at studere. Han havde brug for et sabbatår. Mest af alt ønskede han at tage ud og rejse så han kunne smage på andre sider af tilværelsen end dem han oplevede i bøger og på computerskærme.

Resten af historien kan læses her


En ny bil fra Thailand

Jeg har købt mig en ny bil fra Thailand. Den kører forrygende og er vidunderlig smuk. I det hele taget syntes jeg, at thailandske biler er langt smukkere end danske biler. Desuden må jeg indrømme, at jeg aldrig ville have været i stand til at skaffe mig en dansk bil på dette niveau og da slet ikke en så ny årgang, som den jeg har importeret fra Thailand.

Egentlig har jeg aldrig haft held med danske biler. I mit fyrreårige liv har jeg kun haft ganske få af dem, og dem jeg har haft, har jeg kun været i stand til at holde på i kort tid. Blandt mine venner og bekendt havde jeg ry for ikke at interessere mig for biler.

Resten af historien kan læses her




Til Top



Et view fra Thailand

Maik Jensen på: Facebook







eXTReMe Tracker